Dansk Forsyningsinkasso har indført Debbie til at inddrive gæld hos deres debitorer. Og det har givet gode resultater.
Naij Iskander arbejder hos Dansk Forsyningsinkasso, og er ansvarlig for deres inkassoforretning for Modstrøm Danmark. Han er glad for skiftet til Debbie, der har givet flere fordele for virksomheden.
”Allerede otte måneder efter at vi indførte Debbie kan vi se resultaterne af det nye system,” fortæller Naij Iskander, og fremhæver tre konkrete resultater:
· Sagsbehandlingen er blevet mere effektiv
· Virksomheden har fået bedre overblik over deres sager
· Inddrivelsesraten er steget med 30-40 procent
”En af de store fordele ved Debbie var, at de havde erfaring med at flytte sagerne fra det gamle til det nye system. Det gjorde skiftet hurtigt og effektivt at gennemføre, så vi kunne fortsætte vores sager smertefrit fra det nye system,” siger Naij Iskander.
Han fremhæver, at det var en fordel at Debbie leverer et færdigt system, hvor de kæder, der bruges til at administrere inkassoopgaverne, er sat op på forhånd. Det gør det muligt at komme hurtigt i gang. Og har man lyst til at tilpasse kæderne selv, er der også mulighed for det.
”Debbie er et forholdsvist automatisk program. Det betyder, at inkassoprocessen mere eller mindre kan køre automatisk og helt selvstændigt. Så de medarbejdere, der sidder med sagsbehandlingen, har mulighed for at benytte deres tid på sagsbehandling, der hvor det kræves, og hvor det ikke kræver sagsbehandling, klarer Debbie selv inkassoprocessen,” siger Naij Iskander, som også er tilfreds med økonomien i at skifte til Debbie:
”Du kender omkostningerne ved Debbie, så der kommer ikke uforudsete udgifter ved at benytte systemet. Og skal du have lavet nogle ændringer, så bliver de som regel bare leveret.”